I samarbejde med Føtex og Salling Group er vi klar til at uddele julepakker juleaftensdag. En julepakke indeholder overskudsmad, som ikke kan holde sig efter jul. Derfor er det ikke sikkert, at varerne passer til julebordet.
Julehjælpen er til dem, der har økonomiske udfordringer. For at sikre, at ingen går forgæves juleaftensdag, skal man ansøge om en julepakke. Vi lukker for ansøgninger den 17. december 23.59, hvorefter ansøgere får direkte besked om, hvorvidt de kan afhente en julepakke på Fisketorvet. Du kan ansøge én gang herunder, så længe formularen er åben.